Skip to content

Hvem står ba BasKas?

Loading image: Ny Focal Point Ny Focal Point

Om Os

Hvem Vi Er:
Vi er Thue Tonnesen og Aleksander Kiel, studerende ved Aarhus Universitet og erhvervsakademi Århus. Thue studerer mekanikingeniør, mens Aleksander studerer økonomi og IT. Med en passion for både teknologi og musik, besluttede vi at starte Baskas.dk for at hjælpe andre med at skabe fantastiske oplevelser og fællesskaber.

Vores Baggrund:
Med vores tekniske og økonomiske baggrund kombineret med vores kærlighed til musik, har vi skabt en platform, hvor brugere kan få adgang til Soundboks-udstyr uden store omkostninger. Vi forstår vigtigheden af at have adgang til god lyd og ønsker at dele denne mulighed med vores medstuderende.

Vores Mål:
Vores mål er at opbygge et stærkt og støttende fællesskab, hvor vi sammen kan nyde fordelene ved høj kvalitetslyd uden at skulle bekymre os om høje omkostninger. Vi tror på, at ved at arbejde sammen kan vi skabe en bæredygtig model for lydudlejning, der gavner alle parter.

Loading image:

Vores Mission & Vision

Hos Baskas.dk stræber vi efter at skabe et fælles miljø, hvor vi kan tilbyde Soundboks kvalitetsprodukter til overkommelige priser. Vi bestræber os på at modvirke 'brug-og-smid-væk-kultur' ved at alle vores soundboks er skaffet brugt.

Ved at passe på udstyret når vi lejer det, kan vi sørge for at så mange som muligt kan nyde god lyd til lave priser. Vores mål er at bygge en fælles økonomi omkring Soundbokse, hvor vi deler glæden ved god lyd og fællesskabet musikken bringer med sig.

Gensidighed

Vi ønsker at blive det foretrukne valg, når man ønsker god lyd til at tage med på festival, fest i haven eller fest i hjemmet. Vi ønsker at hjælpe til at du kan have god lyd til dine arrangementer uden at skulle eje dyrt lydanlæg. Vi står for lyden- du står for festen! Det er vigtigt for os at man som lejer af vores udstyr vil være med til at passe godt på vores udstyr.

På den måde kan vi sørge for at du kan få gavn af billig leje af soundboks og at soundboks’ene kan blive til gavn for en masse fantastiske oplevelser og arrangementer i fremtiden. 

Deleøkonomi

Vores forbrug af ressourcer har konsekvenser for verden. Derfor mener vi at det er vigtigt at vi ikke spilder de produkter vi har. Vi vil derfor gerne sørge for at der bliver holdt liv i vores soundbokse. Vores drøm er at man i stedet for at have en masse udstyr selv til at samle støv, lejer en soundboks, når man reelt set skal bruge den. Og fred med at der kommer ridser og hakker, så længe de bliver brugt.

Fra kortvarig brug til langvarig værdi.

Vi ser en fremtid, hvor brugere kan nyde høj kvalitet lyd til deres arrangementer uden at skulle investere i dyrt udstyr. Ved at fremme et fællesskab baseret på tillid og ansvar, sigter vi mod at reducere spild og maksimere brugen af vores produkter, så alle kan få glæde af dem. Vi bestræber os derfor på at købe brugte soundbokse, i et omfang så vi kan tilfredsstille Århus’ behov. 

Soundbokse skal ikke stå og glo. De skal bruges!

Back to top